Historie

 

 

TØLLØSE TEGLVÆRK

I 1897 da Tølløse stationsby endnu var ny, blev matr. Nr. 3 i Kvarmløse købt af A/S Ny kalkbrænderi.

Her blev der anlagt et teglværk i 1898, der gennem de næste ca. 70 år skulle få stor betydning som en af byens største arbejdspladser.

Man bortforpagtede selve gården, der i dag bærer navnet Teglværksgården, og koncentrerede sig om området med det gode ler. På bakken bag Kvarmløsevej havde man nemlig fået færten af, at der var brugbart ler til fabrikation af sten.

Om de første år ved vi ikke meget. Leret hentede man op fra 8 – 10 meters dybde på den østlige side af teglværksbygningerne. Det blev trukket op ved hjælp af en hest og et spil, der naturligvis efterlod mægtige huller i landskabet, der lige så naturligt tiltrak områdets børn.

DEN NYE LERGRAV

I 1912 solgte A/S Ny Kalkbrænderi teglværket til A/S Frederiksholm Tegl – og Kalkværk. I 1920 var der ikke mere ler at hente i nærheden af teglværket, så man måtte på jagt efter nyt ler. Man prøvede flere steder på egnen, blandt andet ved Tølløse Nyvang. Efter års søgen fandt man på en mark ved Nederskoven ud for Nørre Eskilstrup, endelig ler af så god kvalitet, og i så store mængder, at man turde begynde en egentlig produktion op. I foråret 1934 begyndte man for alvor arbejdet ved Nørre Eskilstrup.

EN EPOKE ER SLUT.

Omkring 1960 var den gamle ler grav ved Nørre Eskilstrup tømt.

Man gravede så et års tid ved Stestrup Bjerg. Kvaliteten var ikke så god som man var vant til, og dertil var transporten til Tølløse lang og besværlig. Endelig var lerets kvalitet ikke så god som man var vant til.

Efterhånden blev omkostningerne for store i forhold til indtjeningen og sidst i 1960’erne lød fløjten på Tølløse Teglværk for sidste gang – og epoke i Tølløses historie var slut.

De efterfølgende år, indtil 1979, havde en entreprenør virksomhed til huse i det gamle teglværk. Driftsbygningerne forfaldt og omkring 1980 blev hallen, hvor ovnen havde stået, som det sidste revet ned.

Den oprindelige ler grav – øst for teglværkets bygninger blev i 1930’erne og indtil omkring 1960 anvendt af skytterne i Tølløse S. G &I til langdistance skydebane. Den er senere blevet fyldt op.

Af Teglværkets oprindelige bygninger ligger kun to tilbage. Den gamle bestyrer bolig er i dag omkranset af vores forenings huse.

En arbejderbolig der oprindelig husede fire familier, er i dag et ganske almindeligt parcelhus på Teglværksvej 17.

Kilde: Skiftende tider – erhverv under udvikling. Udgivet af Lokalhistorisk forening for Tølløse kommune i 1997